Analyse af “at gøre sit bedste slår ingen mand af hesten”

Home » Dansk » Analyse af “at gøre sit bedste slår ingen mand af hesten”
Dansk Ingen kommentarer

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Brug denne opgave til at få ideer til hvad du kan skrive. Dine lærere finder ud af, hvis du kopierer essayet. Så du kan lige så godt droppe kopiering.

At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten

Indledning

”At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten” er en novelle skrevet af Jesper Wung-Sung. Novellen er trykt i Jesper Wung-Sungs novellesamlinger Trælår (2009) og Tretten tynde teenagere (2010).

De to brødre, Jacob og Jeppe, skal være alene hjemme, da forældrene er taget på ferie. Jeppe og Jacob fordriver dagene indenfor med TV og spil. Vennen, Vorte-Morten, kommer forbi, og sammen begynder de at grave et hul ude i haven. Da energien er ved at være brugt op, beslutter brødrene sig for at begrave Vorte-Morten. Efter brødrene har begravet Morten, går de indenfor igen. En udsendelse af Det lille hus på prærien er startskuddet på brødrenes rengøringsvanvid. Efter rengøringen og en tur med græsslåmaskinen har Jacob fået blod på kroppen. Det er resterne af den begravede Vorte-Morten.

I denne opgave vil jeg først og fremmest tage fat på fortælleteknik, komposition, personkarakteristik og miljøkarakteristik. Derefter vil jeg lave en fortolkning, hvor jeg gør brug af min analyse, som belæg for mine påstande. Til at slutte med vil jeg kort og præcist udarbejde en konklusion af hele opgaven.

Analyse

 

Ser man på fortælleren, vil man opleve, at fortælleren i store dele af historien kun beskriver handlingsforløbet. Ofte får man kun fortalt det, som fortælleren registrerer, men indimellem har fortælleren en indre synsvinkel i forhold til brødrene. Den indre synsvinkel kan ses, når fortælleren beskriver brødrenes følelser. Det ses i teksten: ”Da de stod med spade og skovl i hænderne, mærkede de blodet bruse af begejstring” (S. 22, linje 79-82) og ”Jeppe mærkede usikkerheden” (S. 24, linje 159-160). På baggrund af det er der tale om en 3. persons fortæller, som er personbundet til brødrene. 3. persons fortælleren har altså en indre synsvinkel i forhold til brødrene

Der er mange steder i novellen, som giver et indtryk af den fortalte tid. Genstande som f.eks. TV og spil (sandsynligvis computerspil eller lignende) (nævnes på side 19, linje 7). Umiddelbart vil denne historie sagtens kunne foregå i dag, og i og med at novellen første gang blev trykt i 2009, vil jeg skyde på, at den fortalte tid er deromkring.

Fortælletiden strækker sig faktisk kun over et døgn. Handlingen forløber, fra Jeppe og Jacob sidder hjemme midt på dagen til den grå morgendæmring.

Ser man på selve historiens opbygning, vil man allerede i starten lægge mærke til, at der er et spring i tiden. Vi starter hårdt ud med in medias res, hvorefter vi får en kort beskrivelse af, hvad de to brødre har gjort ved Vorte-Morten. Der er tale om et flash forward, som ophører på side 21, linje 59.

Når dette flash forward ophører, får vi hele historien fortalt fra begyndelsen og følger de tre personer hele dagen.

Afslutningen er meget speciel, da man både får en opfattelse af, at det ikke harmonerer men samtidig også får en følelse af, at det ender godt. I det næstsidste afsnit finder brødrene ud af, at de har kørt Vorte-Morten over, idet det står i teksten: ”Så kom erkendelsen snigende som et rovdyr gennem natten” (S. 32, linje 359-360)

Samtidig med det står brødrene og iagttager udsigten fra vinduet og komplimenterer dem selv: ””Flot”,”Fejlfrit”,”Fuldendt”, ”Fuldkomment”, ”Og sikke en sej dag”, ”Ja, sikke en sej dag”” (S. 32, linje 371-377). Man får altså to forskellige indtryk af afslutningen.

Jesper Wung-Sung har valgt at bruge et enkelt og hurtigt sprog. Der bliver ofte anvendt en form for repliksprog, når der kommunikeres mellem historiens karakterer:

””Din tur,” sagde Jeppe. ”Nix. Har forsøgt.” ”Det har jeg også!” ”Vi hugger om det.” (S. 20, linje 28-31)

Samtidig med det er sproget til tider meget abstrakt og fantaserende. På det tidspunkt hvor brødrene begynder på at rydde op, står der således i teksten: ”Det var indianerland: det var en snæver kløft; det var et brusende vandfald han skulle forcere for at komme til det forjættede land” (S. 31, linje 334-336). Der er altså en variation mellem det enkelte sprog og abstrakte/fantaserende sprog.

Personerne i novellen er også værd at karakterisere. Jeppe og Jacob er først og fremmest brødre, idet der står således i teksten: ”Jeppe og Jacob er alene hjemme. Forældrene er på ferie i Thailand.” (S. 21, linje 59-60). Det er nogle drenge, som går i skole, idet der står således i teksten: ”I stedet for hentede de deres skoletasker. Det var ikke for tidligt i sommerferien at begynde at læse op til det kommende skoleår” (S. 31, linje 347-349). Man må derfor forvente, at de er cirka 15 år gammel. De er i forvejen alene hjemme i et par uger, og derfor må man regne med, at de ikke er meget yngre end 15 år.

Brødrene kan godt lide at se voldelige film og spil. Det bekræftes i teksten: ”De havde spillet og set film hele dagen, aftenen og natten. På ellevte eller tolvte døgn” (S. 21, linje 66-67) (find)

Noget andet som også ofte hører med til film og computerspil, er usund mad. Det er noget, som Jeppe og Jacob er specialister i. De spiser nemlig også usund mad i stor stil og er specielt storforbrugere af frysepizzaer og matadormix ifølge teksten: ”… og fyldte vognen op med frysepizzaer, matadormix, pomfritposer, chips, parisertoasts, forloren skildpadde og fire kasser cola” (S. 26, linje 194-195)

Begge brødre er barnlige og dovne. Dette bekræftes, da de hugger om hvem, der skal gå ned med flaskerne: ”De huggede om, hvem der skulle gå ned med de tomme flasker. Til 100.” (S. 26, linje 196-197).

Efter Jeppe og Jacob har set Det lille hus på prærien, begynder de at græde. Dette giver mig også et indtryk af, at drengene er følsomme. Tuderiet kan findes i teksten: ”Drengenes våde øjne glinsede i mørket” (S. 28, linje 253)

Både Jeppe og Jacob kan ikke lide, hvis andre er bedre end dem selv. Dette kan ses på side 23, hvor en længere diskussion udspiller sig mellem brødrene og Vorte-Morten.

Alt i alt kan man sige, at både Jeppe og Jacob hovedsageligt er styret af deres ønsker og lyster (id´et). De har på ingen måde et stærkt ”jeg” eller ”over-jeg”. Den måde de behandler Vorte-Morten på er på ingen måde acceptabel. Men i og med at deres ”jeg” og ”over-jeg” ikke er udviklet ordentligt endnu, så føler de ikke, at deres handlinger er forkerte. Apropos udvikling, så kan man også se, at brødrene på nogle punkter stadig er i henholdsvis den orale og anale fase. Både Jeppe og Jacob bøvser og prutter, imens de ser film.

Brødrenes ven, Vorte-Morten, er på mange måder anderledes i forhold til Jeppe og Jacob. Vorte-Morten lader til at være klog og lader til at have en bred almen viden. I teksten er der en episode, hvor Vorte-Morten forsøger at vise sin viden om fugle frem: ”Det er sgu da ikke…” (S. 20, linje 50). Det virker også som om, at Morten overordnet set er en god ven. Han opmuntrer og er villig til at rette sig ind efter andre. Dette kan ses, da der står følgende i teksten: ””Jeg kommanderer da ikke,” sagde Morten. ”Jeg opmuntrer.”” (S. 22, linje 95-96) og ””Hvis i fortæller mig, hvilken side i foretrækker at grave i, så stiller jeg mig over i den anden.”” (S. 23, linje 127-128).

Med andre ord kan man sige, at Morten har et stærkt ”jeg”, da han er meget fornuftig i de situationer, vi hører om ham. Et eksempel på dette er episoden, hvor Morten ikke orker at skændes med sine venner. Han vælger i stedet for at rette sig efter Jeppe og Jacob. Ud fra det man får at vide om Morten, lader det heller ikke til, at han sidder fast i den anale eller orale fase.

Moderen og faderen interesserer sig ikke ret meget i deres børn. Dette kan ses, da de tager på ferie i 14 dage uden Jeppe og Jacob. Moderen og faderen repræsenterer, i min optik, den opdragelse, som på ingen måde er vellykket. Det er forældrenes ansvar, at Jeppe og Jacob får udviklet deres ”jeg” og ”over-jeg”. Dette er tydeligvis mislykket.

Charlie Ingalls er en person, som har stor indflydelse på brødrenes handlinger, og derfor synes jeg, han er værd at fortælle lidt om. Charlie er blot med i Det lille hus på prærien, som brødrene ser på Tv’et. Alligevel ser Jeppe og Jacob uden tvivl op til ham, idet der står således i teksten: ”Drengene mærkede, hvilken tilfredsstillelse det måtte være således at stå som en urokkelig klippe i en verden af bræk og bæ” (S. 28, linje 264-266). Charlie fungerer derfor som et forbillede for brødrene. På en måde kan man sige, at han repræsenterer den far, som de måske aldrig rigtig har haft. Det er i langt de fleste tilfælde ens far, man ser op til. Derfor synes jeg sagtens, at Charlie kan repræsentere den far, som brødrene har manglet. Desuden er det også værd at bemærke, at Charlie har et stærkt ”over-jeg”, idet der står følgende i teksten: ”Manden, der byggede et land med sine bare hænder, den kærlige familieforsørger, vennernes ven, den solide samfundsborger og Guds ydmyge tjener i én og samme skikkelse.” (S. 28, linje 260-263).

Hele novellen foregår hjemme hos Jeppe og Jacob. Kun få gange får vi beskrevet deres ture til kiosken. Noget af novellen foregår ude i haven, og noget foregår indendørs. Jeppe og Jacob repræsenterer på en måde livet, der foregår inden for husets 4 vægge, idet der står følgende i teksten: ”De havde spillet og set film hele dagen, aftenen og natten. På ellevte eller tolvte døgn.” (S. 21, linje 66-67). Samtidig med det repræsenterer Vorte-Morten udemiljøet, idet der står følgende i teksten: ”Det var Vorte-Morten, der lukkede lyset ind i stuen.” (S. 21, linje 65).

Stemningen er ikke ret god, da brødrene sidder og ser film. De skændes ofte, og da Morten bliver begravet, er stemningen heller ikke ret god.

Ude i brødrenes have er der først og fremmest en græsplæne, som ikke er blevet slået i et godt stykke tid. Den langhårede græsplæne beskrives i teksten: ”Og så havde de stået og svajet på den langhårede græsplæne…” (S. 21, linje 69-70) Dernæst er der et træ i haven. Dette beskrives i teksten: ”Han så fra Vorte-Morten til træet og tilbage igen” (S. 21, linje 55-56).

Hvis man ser på husets indretning, så er der tale om en stue, hvor Jacob og Jeppe sidder i sofaen og ser film, idet der står følgende i teksten: ”De diskuterede frem og tilbage i sofaen” (S. 21, linje 61).

Huset har også en form for garage, idet der står følgende i teksten: ”Den kunne lige så godt holde parkeret i garagen.” (S. 24, linje 144).

Inden de begynder på rengøringsvanviddet, lader det til at have været forholdsvis beskidt. Det beskrives kort i teksten: ”Jacob tog opvasken – i hånden. Skyllede, pudsede og gnubbede på servicet, indtil selv opvaskemaskinens saltpletterforsvandt fra glassene og flyverusten fra knive og gafler”. Efter rengøringen indenfor ser huset fantastisk ud. Det beskrives i teksten: ”Huset funklede som et slot” (S. 29, linje 300). Efter rengøringen udenfor kommer det også til at se fantastisk ud, idet der står følgende i teksten: ”Græsplænen lå som en golfbane” (S. 32, linje 381).

Der er ingen tvivl om, at temaet i denne novelle er ”at gøre det perfekte”. Jeppe og Jacob ændrer sig fra at være ligeglade til egentlig at udarbejde en form for ”over-jeg”. Deres ”over-jeg” bygges under rengøringsvanviddet. At gøre det perfekte ender i denne novelle ud i vold og magtfantasier.

Fortolkning

Hvis man skal bevæge sig over i novellens symbolske lag, så synes jeg, det er vigtigt at tage fat i en person som Charlie. Som jeg også skriver i analysen, er han vigtig for brødrenes handlinger. Jeg mener, at han symboliserer noget ansvarlighed og noget godt. På en måde et forbillede. Det er på grund af Charlie, at brødrene begynder på rengøringsvanviddet.

Vorte-Morten symboliserer også den dannede dreng, som brødrene prøver at leve op til – uden held.

Som allerede nævnt i analysen gør Jesper Wung-Sung brug af et varieret sprog.

”Armene arbejdede som maskinstempler” (S. 25, linje 178). Her er ”armene” realplanet samtidig med, at ”maskinstempler” er billedplanen.

”Huset funklede som et slot” (S. 29, linje 300). Her er ”huset” realplanet samtidig med, at ”slot” er billedplanet.

Flere steder i novellen finder man også metaforer som f.eks. denne:

”…kunne ikke se en hånd for sig” (S. 30, linje 326-327)

isbjergsmodellenHvis man skulle komme tilbage på nogle af Freuds teorier, så mener jeg også, at Freuds teori om isbjerget kommer til udtryk i denne novelle. Som jeg har skrevet i analysen, er brødrene styret af deres lyster og drifter. Da de går ud i haven for at slå græs, er det som om, at id´ets handlinger forsvinder ned i det ubevidste. Også da de finder ud af, at de har kørt Vorte-Morten over, er det som om, at de prøver at fortrænge deres handlinger ved at skubbe dem ned i det ubevidste. Ifølge isbjergsmodellen, som siger at 1/10 er det bevidste og 9/10 er det ubevidste, giver det meget god mening.

Under hele novellen gør brødrene brug af forsvarsmekanismer. Da de står i haven og graver, prøver de at beskylde Vorte-Morten for, at de ikke kan arbejde optimalt. Denne episode lyder således:

”Jeppe, der havde valgt skovlen, fordi den var størst og bredest, forlangte at få en af spaderne, og nu mente Jacob nok, at Vorte-Morten kommanderede med ham” (s.22, linje 91-94)

Ovenstående forsvarsmekanisme kaldes for en projektion.

De prøver også at få succes med noget andet – de begraver nemlig Vorte-Morten. Dette kaldes for en kompensation.

Miljøet spiller også en vigtig rolle i novellen og er med til at bygge ens egne illustrationer af stedet. Ud fra det jeg har beskrevet i analysen, kan vi godt opfatte brødrenes hus som et kaos. Imens forældrene er på ferie, har brødrene valgt at råhygge hver dag. Opvaskemaskinen er ikke blevet brugt i hundrede år, og skabene for glas er tomme. Jeppe og Jacob har nærmest ikke været uden for en dør i 11 dage. Derudover bøvser og prutter brødrene også hele tiden. Man får en følelse af et meget beskidt miljø. Men hvis forældrene havde været hjemme, så tror jeg, at det vil være et forholdsvis fint miljø. I novellen får vi at vide, at forældrene havde lagt en større formue. Det står i teksten: ”Den mindre formue forældrene havde efterladt…” (S. 25, linje 187-188). Dette indikerer også, at familien måske endda er ret velhavende. Det lader også til, at forældrene ofte er ude at rejse. Dette tror jeg fordi, brødrene ikke helt ved, hvor forældrene er taget hen.

Der er altså nogle tegn på et beskidt miljø i og med, at brødrene ikke har foretaget nogen form for rengøring siden forældrene tog hjemmefra. Men samtidig med det er der stadig tegn på et rigt miljø, pga. pengene og ferierne.

Brødrene bevæger sig hele tiden mellem miljøforskelle: et mørkt og lyst miljø. Det lyse miljø opdager vi, da Vorte-Morten kommer forbi og tager drengene med ud i haven. Det mørke er selvfølgelig, når brødrene befinder sig inden for husets fire vægge.

Ser man på brødrenes opvækstmiljø, så synes jeg, at det står klart, at der er tale om nogle fraværende forældre, som har overladt børnene til Tv’et. Deres ”over-jeg” er absolut ikke blevet udviklet ordentligt. Dette er ikke sundt for mennesket, da man derfor vælger at handle, som Jeppe og Jacob gør.

Jeg forestiller mig, at historien finder sted i en helt almindelig provinsby. Huset virker til at være i en almindelig størrelse, med garage og en have.

Titlen er meget sigende, da det er en omskrivning af ordsproget ”Nær ved og næsten slår ingen mand af hesten”. Jeg synes, at titlen hentyder til, at det ikke er nok at gøre sit bedste i få perioder af livet. I det her tilfælde nytter det ikke noget, at brødrene behandler Morten, som de gør. De skal ikke tilsidesætte et venskab på den måde.

Jeg synes at ordsproget, Hop ikke over hvor gærdet er lavest, beskriver denne novelle meget godt. Budskabet er, at man ikke altid bare kan hoppe over, hvor gærdet er lavest. Mange gange står brødrene i en situation, hvor de vælger den ”nemme” løsning. Det kan godt betale sig at arbejde for tingene og at vælge den ”svære” løsning.

Konklusion

”At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten” starter brat ud og har flere skift i tiden. Handlingen er realistisk – og så ikke helt alligevel. Der er tale om en 3. personsfortæller, som har en indre synsvinkel i forhold til brødrene. Derudover er sproget enkelt og præget af korte replikker.

Novellen indeholder karakterer, der repræsenterer de forskellige dele af Freuds personlighedsmodel. En blanding af metaforer, sammenligninger og symboler gør novellen attraktiv at læse. Miljøet går fra at være beskidt i starten af historien til at være rigt og godt i slutningen. At gøre det perfekte er gennem hele novellen temaet. Brødrene prøver at leve op til at gøre det perfekte, men det medfører farlige handlinger. Titlen passer godt ind til novellen, da ordsproget for det første er anderledes, og da handlingen i novellen lever op til overskriften.