En kongelig affære

Home » Dansk » En kongelig affære
Dansk Ingen kommentarer

[sociallocker id=”772″]

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Analyse af en kongelig affære

På 2. år HHX fik vi til opgave at analysere en kongelig affære. Vi har valgt at lægge vores analyse ud til inspiration for alle hhx elever.

Vores analyse fik karakteren 10 på 2. år HHX.

Hvad kendetegner oplysningstiden?

Tiden hedder oplysningstiden, da tidens tænkere mener, at mennesket altid har været fornuftsvæsner, men at det først er nu, der er blevet sat fokus på det.

Menneskerne i denne tid begynder så småt at tage rationelle beslutninger og tænke rationelt.

Borgerne mener at mennesket har rettigheder og samfundet bør være frit.

De mener også, at gud ikke bestemmer over mennesket. Det betyder, at der ikke længere er nogen ide i, at være konge af guds nåde. Nu må man være konge af folkets nåde, og her er kimen til det demokrati, vi kender fra i dag.

Borgerne vil have mere lighed, og dermed får de mere indflydelse. De bliver endvidere rigere, og borgerskabet baner ny vej for en ny borgerlig kultur.

Vedrørende genrer anvendes den klassicistiske stil; sproget er fornuftigt og enkelt. Der bliver fokuseret på de lette og lyse følelser, det erotiske og det intime.

Forfatternes sprog og genrer i oplysningstiden er en modsætning til barokken, hvor man skrev symbolsk om liv og død.

Skrivestilen i oplysningstiden udvikler sig. Forfatterne i oplysningstiden begynder at udvikle det danske skriftsprog, og man skaber enighed om, hvordan dansk skal skrives. Fornuften og det rationelle afspejler sig i forfatternes værker, og dette vil jeg komme meget mere ind på senere i opgaven.

De episke (essays, breve, romaner, selvbiografi, fortællinger på vers og historiske beretninger) og dramatiske genrer (tragedien og komedien) er meget populære i denne periode.

Forfatterne reflekterer over samfundet og argumenterer for deres holdninger. Her kan vi især relatere til Ludvig Holbergs epistler, der sætter tingene til debat.

Oplysningstiden har virkninger som vi i dag kan se i vores tilværelse og samfund. Heriblandt at individet bliver tillagt fornuft, religionen behøver ikke at skabe retningslinjer og samtidig påvirkede oplysningstiden samfundets indretning – fra enevælde til demokrati.

Hvilke filosoffers tanker var førende?

Det var Rousseau, Immanuel Kant og Locke

Hvad gik disse tanker ud på? Hvad var det nye i disse tanker?

Alle deres tanker havde det tilfælles, at det rationelle kom til udtryk.

Nedenfor har jeg valgt at uddybe filosoffernes tanker.

Rousseaus tanker var demokratiske. Tankerne handlede primært om frihed og borgerrettigheder. Tankerne var førende for den franske revolution. Han var samtidig en forfatter, der kritiserede sine kollegaer. Han mente også, at det pædagogiske system ville fremme menneskets udvikling.

Immanuel Kant var en tysk filosof, der var særligt berømt for det kategoriske imperativ. Dvs. at man laver regler på baggrund af ens fornuft, og dem bør man altid følge.

Locke var en engelsk filosof, der var meget optaget af det politiske (pga. han selv var politiker) og samfundsforholdene.

Ud over de ovenstående filosoffer er det relevant at nævne Francois de Voltaire og Ludvig Holberg. I forbindelse med dette, har jeg valgt at lave en større uddybning af disse forfattere.

Francois de Voltaire var en meget indflydelsesrig fransk forfatter. Han var en forfatter, der blev inspireret af kulturerne i Holland og England på sine rejser dertil. Voltaire er meget kendt for sin digtning og sine 52 skuespil, som han skrev. Voltaire har også skrevet ”Hunden og Hesten”, som er en del af ”Zadig eller Skæbnen”.

Ludvig Holberg, som er en dansk/norsk forfatter, var i begyndelsen professor ved universitetet i København i 1717. Hans speciale var metafysik, og faget inspirerede ham til digtning. Han var blandt andet kendt for sine humoristiske komedier og hans borgerlige morale. Han skrev effektivt og engageret for religiøs tolerance, det vil sige udveksling af gadereplikker, som man laver ironiske. Han er den første og største dramatiker i dansk/norsk litteratur. Ludvig Holberg var også kendt for at være samfundsdebattør og historiker.

Hvor i filmen ser I oplysningstidens tanker? Hvordan havde disse tanker indflydelse på samfundet?

Christian 7. mister meget af sin magt, da han giver Struensee tilladelse til at blive ’kongen af Preussen’. På dette tidspunkt ser vi oplysningstidens tanker.

Struensee får magten til at indføre love og give borgerne bedre vilkår. Heriblandt kobbervaccination til alle, indskrænkelse af adelens rettigheder til at afstraffe sine bønder, skatteforhøjelser for adelen og lign. Dvs. at Struensee fremstår som en mand af folket. Borgerskabet får dermed mere indflydelse. Det betyder, at Struensee baner vej for en ny borgerlig kultur hvor, at alle borgere kan udtrykke sig, og dermed skabes der mere lighed.

Kan I genkende nogle af oplysningstidens tanker i vores samfund i dag?

Vi kan uden tvivl genkende nogle af oplysningstankerne i vores samfund i dag. Heriblandt demokratiet som tager sin begyndelse, når Struensee bliver ”kongen af Preussen”.

Derudover kan vi også genkende troen/kristendommen og de rationelle tanker i vores samfund i dag. Kristendommen i dag, har stort set ingen indflydelse på vores handlinger og drifter, hvor før i tiden havde kristendommen en stor indflydelse på vores handlinger og drifter.

Før i tiden tænkte man ikke rationelt. Derimod fulgte man kristendommens etik og ritualer. I dag er vi mere løsladen af kristendommen og troen. Vi tænker og handler rationelt.

Hvordan fremstilles filmens oplysningsfolk? Er de skurke eller helte?

 

Filmens oplysningsfolk er Struensee, Christian 7. og Dronning Caroline Mathilde. Alle er helte for det borgerlige samfund og generelt for borgerne. Dog bliver de set som skurke fra borgernes synspunkt. Det ender også ud i, at Struensee bliver halshugget. Borgerne spytter på Struensee og råber af ham, da han går op af trappen til henrettelsen. Juliane Marie ses også som en skurk, da hun har været Christian 7. utro. Hun bliver bortvist for hendes handlinger, og dermed fremstilles hun som en skurk. Gennem størstedelen af filmen ser man, at borgerne ikke er tilfredse med Christian 7. Blandt andet laver borgerne optøjer, fordi de ønsker at se kongen, ikke skade ham. De tror, at han er blevet slået ihjel eller i hvert fald blevet sat ud af spillet af Struensee, som har taget både dronningen og magten. Det vil sige, at Christian 7. også fremstilles som en skurk.

Hvilke kræfter arbejder imod oplysningstidens tanker i filmen?

Conseillet arbejder imod oplysningstankerne. De arbejder imod de nye demokratisk og borgerlige tanker, som Struensee foreslår. Det ender også ud i, at Struensee taber slaget til conseillet.
[/sociallocker]

LEAVE A COMMENT