[sociallocker id=”772″]
| Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag! |
 |
Analyse af Hr. Bøsmer i elverhjem
Den nedenstående analyse har fået karakteren 7/10 i starten af andet år på HHX. Udover en analyse af Hr. Bøsmer i elverhjem, har vi også skrevet om det danske middelaldersamfund og dets genretræk samt kendetegn for folkevisegenren.
Resuméet er skrevet til notatbrug, så derfor vil det formentlig være lidt ustruktureret, og der vil også være småfejl. Vi håber, at det kan lade sig gøre, at forstå resuméet. Resuméet var ikke med i karaktergivningen.
Hvad kendetegner det danske middelaldersamfund?
– Fra år 1000-1500
– Danmark er lige blevet et katolsk og kristent land (år 1000)
– Litteraturen i denne periode er; Norrøn digtning, latinsk litteratur og mundtlige fortællinger
Hvad kendetegner folkevisegenren?
Hr. Bøsmer i elverhjem
– Episk digt: fortæller en historie gennem stroferne
– Lyrisk præg på omkvædet
– Fortælletempoet varierer
– Typisk hurtigt præsenteret miljø og personer
– Ubestemte ting så som gården, salen osv.
– Få tillægsord
– Tolke mening ud fra handling og replikker
– Tilhøreren bliver præsenteret for de mest nødvendige informationer
Resume af Hr. Bøsmer i elverhjem (notatskrivning)
Hr. Bøsmer bor ud ved åen med sine 2 søstre og 4 brødre. Hr. Bøsmer er den smukkeste af alle brødre.
Ellekonen prøvede at få Hr. Bøsmer. Hun banker på loftdøren, Hr. bøsmer fortæller at han ikke lader nogen komme ind om natten.
Hendes fingre tog alligevel låsene fra (ellekonen er altså en elver). Og hun satte sig på sengekanten. Hun satte sig på sengen. Og leger med hans hår (erotisk tone).
Hun fortæller ham at møde på stenebro. Hr. bøsmer vågner ved midnat. Han siger, jeg synes at ellekone var smuk. Jeg har lovet min tro til hende. Hr. Bøsmer skal huske aftalen med hende.
Næste morgen skinnede solen. Han drager afsted og taler med 2 svende. Han har brug for en hest, til at tide til Stenebro. Moderen giver slip på bøsmer og græder. Han ridder afsted
Han falder i vandet da hesten snubler. Han ser et elverhjem. Han møder ellekonen. Spørger hvor han er født – danmark og i båren.
Han vil leve og dø med hende.
Tjenestekvinden henter et dyreshorn med to elverkorn.
Hr. Bøsmer drikker af hornet.
Han glemte sin far og mor, søstre og brødre og sin fæstemø.
Fæstemøen spørger igen, hvor Hr. Bøsmer er født og båren. I elver er jeg født og båren siger Hr. bøsmer
Han er blevet til en elver. Fæstemøen har mistet al sin nød. Hr. bøsmer græder for sin forældre og søskende.
Fæstemøen sørgede endnu mere.
Skriv hvorfor teksten er en typisk folkevise (her skal du komme ind på både tema og opbygning) samt hvilken bestemt slags folkevise, det er.
Teksten er en folkevise, da det er et episk digt. Der bliver fortalt en historie gennem stroferne. Derudover er der også en livsovergang i Hr. Bøsmer i elverhjem. Overgangen består af, at Hr. Bøsmer drager afsted for at mødes med ellekonen. Moren er utrolig sørgende over, at Hr. Bøsmer drager afsted.
Man bliver hurtigt introduceret for personer og miljø. Det kan ses i eksemplet nedenfor:
Eksempel:
Hr. Bonde han bor sig ude ved å; så væn´ da havde han døtre to.
I dette eksempel bliver vi kort præsenteret for personer og miljø, som er et typisk genretræk.
Derudover bliver der anvendt få tillægsord i hele folkevisen, som også er et genretræk for en folkevise.
Det lyriske præg kan også ses i denne folkevise – især opbygningen fra lyrik. De samme ord og sætninger gentages flere gange.
Eksempel (strofe 5):
Der dug drev på; den ellekone tog over sig kåbe blå. Den ellekone tog over sig kåbe blå
Derudover bliver den sidste sætning i et en strofe, også gentaget i første sætning af den næste strofe.
Eksempel (strofe 23 og strofe 24):
Strofe 23:
Svende to:
”I sadler mig min ganger grå.
I sadler mig min ganger hvid.
Strofe 24:
Min ganger hvid;
til Stenebro så vil jeg ride”
Hr. Bøsmer han binder sit sværd ved side.
Med disse eksempler kan man konstatere, at folkevisen er præget af opbygningen fra det lyriske. Siden at strofernes indhold gentages, betyder det også, at folkevisen kan synges ligesom lyrik.
Tema
Fristelse er det primære tema i denne tryllevise.
I Hr. Bøsmer i elverhjem er der flere forskellige temaer heriblandt fristelse. Fristelsen består af, at Hr. Bøsmer lader sig drive af sine drifter og sit id.
Hvilken vise er Hr. Bøsmer i elverhjem?
Hr. Bøsmer i elverhjem er en tryllevise. Ellekonen er først og fremmest en elver. Der sker endvidere overnaturlige hændelser som blandt andet, at ellekonen låser loftdøren op med sine små fingre (strofe 10). En anden overnaturlig hændelse opstår, da Hr. Bøsmer besøger ellekonen i elverhjemmet. Han vælger at drikke elverkorn i dyrehornet (strofe 36).
Derudover lægges der vægt på den psykologiske tolkning; Hr. Bøsmer er i en livsovergang. Han vælger at drage afsted frem for at blive hos sine forældre.
Jeg mener også, at Hr. Bøsmer i elverhjem har et element fra skæmtevisen – den erotiske tone. Der er et par erotiske toner i Hr. Bøsmer i elverhjem som blandt andet i eksemplet nedenfor:
Eksempel: (strofe 11)
Hans sengestok;
hun leger fast med hans gule lok.
Hun satte sig på hans sengefjæl.
Konklusion
Konklusionen er, at Hr. Bøsmer i elverhjem er en tryllevise. Det er grundet det overnaturlige præger folkevisen i høj grad samt den psykologiske tolkning. Hr. Bøsmer i elverhjem er dog også præget af det erotiske fra skæmtevisen.
[/sociallocker]