Købemotiver

Home » Afsætning » Købemotiver
Afsætning Ingen kommentarer

[sociallocker id=”772″]

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Kort forklaring

Et købemotiv er den måde, man dækker sine behov på.

Det vil for eksempel sige, at selvom to personer skal have de samme behov dækket, vil de ikke købe det samme. Når de ikke køber det samme, vil købemotiverne være forskellige.

Eksempel: Hvis jeg skal have dækket mit fysiske behov, vælger jeg at købe nogle nudler. Min ven, Anders, vælger at købe kalkun i stedet for. Det er to forskellige måder at dække sine behov på. Og det er det, som købemotiver i bund og grund går ud på.

Hardcore forklaring

Købemotiver kan deles op i to hovedtyper:

  • Funktionelle købemotiver
  • Sociale købemotiver

Funktionelle købemotiver vil sige, at den vare man køber, købes, fordi du har gjort dig nogle fornuftige overvejelser.

Et eksempel på et funktionelt købemotiv kan være:

  • Når du skal ud og købe en ny bil, undersøger du, hvor mange km den kører pr. liter. 
  • Når du skal ud og købe en ny bil, undersøger du, hvor god sikkerheden er i bilen.

Der findes også sociale købemotiver. De finder sted, når man køber et produkt, hvor andre folk (fx venner, familie) har påvirket dit køb. Det er altså købemotiver, hvor du ikke tænker fornuftigt.

Der findes 4 forskellige sociale købemotiver:

  • Band Waggon-effekten: når du køber en vare, fordi “alle andre” også køber den samme vare. Så er der tale om denne effekt. Hvis du fx køber den nye iPhone, fordi alle andre gør det. Så er der tale om Band Waggon-effekten

 

  • Snob-effekten: når du køber en vare, der er anderledes end den, de andre køber. Så er der tale om denne effekt. Sådanne varer behøver ikke at være dyre, men det er de ofte. Mange vil fx købe en vin i Brugsen. Hvis man så køber den i en Vinhandel, er der tale om snob-effekten.

 

  • Veblen-effekten: når du køber end vare, der er dyr, og når du skal vise, at økonomien er i orden. Så er der tale om denne effekt. Det kan for eksempel være et dyrt B&O tv eller et Rolex-ur. Denne effekt kan også føre tilbage til ego-behovet, som vi kender fra Maslows behovspyramide.

 

  • Thrifty-effekten: når du køber en vare til lav pris. Så er der tale om denne effekt. Hvis du fx køber 10 chipsposer til en virkelig lav pris. Så er der tale om Thrifty-effekten. Ofte vil man gerne fortælle om købet til andre. Man vil derfor gerne ses som en dygtig indkøber. Så thrifty = sparsommelig.

 

Du er som altid velkommen til at stille spørgsmål nedenfor eller på vores forum.
[/sociallocker]

LEAVE A COMMENT