Sådan får du råd til en hjemmeside på SU

  Andet

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Det at lave en hjemmeside behøver ikke koste en formue, og du kan sagtens, selvom du er på SU, få råd til en professionel hjemmeside.

Her er hvad du har brug for:

1. Et domæne

2. Et webhotel

3. WordPress

Domæne

Det første du skal have fundet er et domæne, altså for eksempel minhjemmeside.dk eller myhomepage.com. Domænet er dit sted på nettet, det er her folk kan besøge dig og din hjemmeside. Du kan se på et domæne som din adresse på nettet. Folk kan taste din adresse ind i browseren og vil så blive ført til der, hvor du og din hjemmeside holder til. Et domæne kan købes mange steder på nettet, f.eks. hos dk-hostmaster (som administrerer alle .dk domæner), men du vil typisk købe det i forbindelse med køb af webhotel. Mere om det nedenfor. Et domæne koster ikke mere end 45 kr. om året, så det er bestemt en ganske SU-venlig pris. Nogle webhoteludbydere kan dog godt finde på, at lægge ekstra gebyrer på dit domænekøb, og betaler du mere end de 45 kr. for domænet det første år, jamen så er det fordi du også betaler et gebyr til hosting-udbyderen.

Et webhotel

Det sted hvor din hjemmeside skal ligge på nettet er hos webhotellet. For at bruge samme analogi som ovenfor, så er webhotellet dit hus på en adresse du har valgt på nettet (domænet). Det er dit hus der indeholder alle filerne til din hjemmeside lige som et rigtigt hus indeholder alle dine møbler og ejendele. Webhoteller kan fås i mange forskellige prisklasser, hvor de billigste koster ned til 7 kr. per måned og de dyreste flere tusinde kroner om måneden. Skal du blot have en lille til mellemstor hjemmeside, kan du i mange tilfælde sagtens nøjes med et webhotel til 7-20 kroner om måneden.

Eftersom denne artikel henvender sig til dig som studerende, så er det selvfølgelig også muligt at få lidt rabat på webhotellet, hvis du f.eks. kan finde en rabatkode på nettet. Vi har gjort lidt af arbejdet for dig, og fundet en rabatkode til webhoteludbyderen UnoEuro. Du kan se og anvende rabatkoden her: Rabatkode

WordPress

Domæne og webhotel er de to grundsten du skal bruge for at få din hjemmeside online. Men hvad er det værd, hvis du ikke har en hjemmeside? Et gratis stykke software til at lave hjemmesider med er WordPress.

WordPress er det mest udbredte hjemmesidesystem i verden og du behøver ikke kunne programmere en eneste linje kode for at lave en hjemmeside med programmet. WordPress fungerer på den måde, at du installerer det på dit webhotel, hvorefter du opsætter et tema (hjemmesideskabelon) på systemet. Og det er faktisk det – så snart du har temaet på plads, så har du også en hjemmeside. WordPress er ganske gratis og du kan også finde masser af gratis temaer til systemet. Derudover findes der masser af gode vejledninger og videoguides på nettet til netop WordPress, og du kan derfor nemt komme i gang ved f.eks. at google efter ”gratis WordPress kursus”.

Konklusion

Hvis du gerne vil lave en hjemmeside mens du er på SU, så er det ikke økonomien der skal stoppe dig. Et domæne koster 45 kroner om året mens et webhotel koster i omegnen af 10 kr. om måneden. Selve hjemmesiden kan du lave helt gratis selv med WordPress, og derfor kan du starte og drive en hjemmeside med en samlet omkostning på godt 170 kr. om året.

LEAVE A COMMENT