Kort forklaring

Aktantmodellen er en fantastisk model, som man kan bruge aktantmodellen til at få styr på handlingen og på karakterne i historien. Samtidig med det kan det hive en god karakter hjem, hvis du ved, hvordan modellen fungerer.

Modellen bruges, som jeg allerede har nævnt, til at illustrere relation og konflikter mellem personerne i eventyr. Du kan både bruge aktantmodellen til eventyrer, film, noveller og reklamer. Man bruger den dog mest til eventyr.

Overordnet set kan du bruge modellen, hvis du har en hovedperson, der har et mål, ønske, mission eller noget der på en eller anden måde skal opnås.

Yderlig information

Askepot

For at forstå aktantmodellen vil jeg lige have et eksempel knyttet til, nemlig historien om Askepot (af Brødrene Grimm).

Vi har askepot, som har mistet hendes mor. Hendes far har midlertidig fundet sig en ny kone, som de flytter sammen med. Den nye mor og hendes døtre mobber Askepot og sætter hende til at gøre en masse ting. En dag kommer der brev fra slottet, som er en invitation til en fest på slottet, som kongen holder. Kongen vil nemlig gerne finde en brud til hans søn, prinsen. Askepot vil gerne med til festen, men stedmoderen vil ikke have hende med, da hun gerne vil have, at prinsen skal gifte sig med en af hendes døtre.

Af den grund opstiller stedmoderen en prøve til askepot, som nærmest er umulig. Askepot får dog hjælp fra havens fugle, som hjælper hende med prøven. Askepot får også hjælp af fuglene til at lave en kjole til festen på slottet.

Askepot kommer med til festen. Hun får charmeret prinsen og bliver til sidst gift med ham.

Denne historie er perfekt til at demonstrere aktantmodellen. Nedenfor kan du se et generelt billede af aktantmodellen. Jeg har dog tilladt mig at lave en analyse af Askepot:

Aktanter

Det er sådan, at aktantmodellen indeholder 6 aktanter. Disse aktanter er roller, som har hver deres betydning i historien. De 6 forskellige aktanter er:

– Subjekt (hovedpersonen/helten/heltinden. I dette tilfælde er det Askepot, der har et ønske om at blive gift)
– Objekt (hovedpersonens ønske/mål. I dette tilfælde er prinsen objektet)
– Hjælper (dem der hjælper med at opnå objektet. I dette tilfælde fuglene)
– Modstander (dem der forhindre subjektet i at opnå objektet. I dette tilfælde stedmoderen og hendes døtre)
– Giver (dem der kan give objektet. I dette tilfælde er kongen objektet)
– Modtager (den der modtager objektet. I eventyr er det ofte subjektet, der modtager objektet. I dette tilfælde er Askepot modtageren)

Akser

Derudover har aktantmodellen 3 forskellige akser. Altså 3 handlingsområder med hver deres modsætningspar. Akserne er normalt ikke noget, man gør ret meget ud af, men hvis du vil have en god karakter, kan du med fordel implementere dem i din analyse. Jeg vil lige kort gennemgå de 3 forskellige akser:

Projektaksen: her har vi handlingen mellem subjekt og objekt omkring ønsket eller målet.

Konfliktaksen: her har vi at gøre med den konflikt, der udspiller sig mellem hjælper og modstander.

Kommunikationsaksen: her taler vi om giver og modtager og samspillet mellem dem. Her har vi ofte en overlevering af objektet.

Disse 3 akser har hver deres modsætningspar. Hvis du bruger disse 3 akser, vil det også overskueliggøre din historie.

Aktantmodellen er desuden baseret på den russiske foklorist Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr.

Du er som altid mere end velkommen til at stille spørgsmål. Brug endelig vores forum. Vi vil svare hurtigst muligt.
[/sociallocker]