De samfundsøkonomiske mål

  Samfundsfag

[sociallocker id=”772″]

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Hvad er et samfundsøkonomisk mål?

Et samfundsøkonomisk mål er et mål der kan forbedre samfundsøkonomien. Et mål man styrer og indretter sig efter.

 

De samfundsøkonomiske mål

Der findes 7 forskellige samfundsøkonomiske mål. Prioriteten af de samfundsøkonomiske mål afhænger af ens politiske holdning.

 

1. Stabile priser

Man vil undgå inflation (når priserne stiger). Priserne må hverken falde eller stige. De skal være stabile. Der opstår en økonomisk krise, hvis ikke Danmark har stabile priser.

 

2. Hensyn til miljøet

Hensyn til miljøet betyder, at Danmark skal have en grøn omstilling. De mest primære områder der er prioriteret, er økologisk landbrug, vedvarende energikilder, nedskæring af fossile brændstoffer osv.

Radikale Venstre og Enhedslisten står meget inde for dette samfundsøkonomisk mål.

 

3. Rimelig social omfordeling af goderne

Rimelig social omfordeling af goderne betyder, at Danmark skal være en velfærdsstat med et hvis sikkerhedsnet. Hjælpe de lavtlønnet, SU-studerende, de arbejdsløse, pensionisterne osv.

Dette samfundsøkonomisk mål afhænger kraftigt af ens politiske holdning.

 

4. Stigning i produktion

Den økonomiske vækst skal vokse. Den danske produktion af varer og serviceydelser skal øges. Det vil sige, at Danmarks BNP (landets samlede produktion – beregnes i markedspriser) skal have en positiv vækst.

 

5. Fuld beskæftigelse

Fuld beskæftigelse går ud på, at alle skal i beskæftigelse – ingen arbejdsløshed. Man siger at 95% af befolkningen skal i beskæftigelse. Pensionister og personer ramt af sygdomme er de resterende 5%, der ikke er i beskæftigelse.

 

6. Balance på valutaregnskabet (betalingsbalancen)

Vi tjener valuta ved at sælge vores varer til udlandet. Herefter anvender vi indkomsten ved at købe varer i udlandet. Hvis vi importerer (det vi køber fra udlandet) mere, end vi eksporterer (det vi sælger fra Danmark til udlandet), får vi underskud.

Danmark har førhen i tiden 1960-1989 haft et underskud på betalingsbalancen, men i dag har vi intet gæld.

 

7. Ligevægt på de offentlige finanser

De offentlige indtægter og udgifter skal være i balance med hinanden. Hvis ikke de er i balance med hinanden, opstår der gæld.

 

 

Hvad er et konfliktmål?

Konfliktmål betyder, at det er en nødvendighed at nedprioritere et par af de samfundsøkonomiske mål, fremfor andre.

Vi kan ikke opnå alle vores ønsker til samfundsøkonomien. Hvis produktionen stiger, bliver der færre arbejdsløse. Til gengæld bliver vores samfund forurenet ved stigning i produktion. Importen øges og dermed bliver betalingsbalancen forringet.

De samfundsøkonomiske mål (stigning i produktion)

 

Et andet eksempel…

Hvis vi antager, at virksomheder skal mindske forureningen (grøn omstilling). For at mindske forureningen kan de købe speciallavet “grøn” inventar. Virksomhedernes inventarer er åbenlyst dyrt, og dermed vil priserne formodentligt stige på virksomhedernes produkter og varer. Priserne kan skade omsætningen, og det kan ende op i at virksomhederne skal tage afsked til adskillige medarbejdere. Det kan endda betyde at virksomhederne går konkurs.

 

 

Hvilke mål prioriterer blå og rød blok?

 

En liberalistisk prioritering på de samfundsøkonomiske mål ville typisk være følgende:

  • Balance på valutaregnskabet
  • Stigning i produktion
  • Stabile priser

 

En socialistisk prioritering på de samfundsøkonomiske mål ville typisk være følgende:

  • Rimelige social omfordeling af goderne
  • Hensyn til miljøet

[/sociallocker]