Velfærdsmodeller

  Samfundsfag

[sociallocker id=”772″]

Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag!

Kort forklaring

En velfærdsmodel giver et overblik over fordelingen af landets indtægter, organiseringen og finansiering af sociale- og gratis ydelser. Alle lande har en velfærdsmodel. Det kan dog sagtens være at et land har en blanding af flere forskellige velfærdsmodeller.

Der er tre forskellige velfærdsmodeller man skelner mellem:

– Den skandinaviske velfærdsmodel (også kaldet den universelle velfærdsmodel)

– Den liberale velfærdsmodel (også kaldet den residuale velfærdsmodel)

– Den centraleuropæiske velfærdsmodel (også kaldet den korporative velfærdsmodel)

Kendetegn ved de 3 velfærdsmodeller

Hvis du gerne vil have et overblik over typiske kendetegn ved hver velfærdsmodel, så skal du se nærmere på vores skema herunder:

Model

Den skandinaviske/

Den universielle

Den centraleuropæiske/

Den arbejdsmarkedsbaserede

Den liberale

Ideologi

Socialdemokratisk

(socialistisk)

Konservativ

Liberalistisk

Lande

Danmark, Norge, Sverige (Norden)

Tyskland, Holland,

USA, (England)

Gratisydelser

  • Bibliotek
  • Hospital
  • Læge

Mange

En del

Social omfordeling

  • Pension
  • Bistand

Høj + høje ydelser

Differentieret (forskellig)

Få + lave

Udgangspunkt/husk

Universalisme/Lighed

Ulighed

Stor ulighed

Finansiering

Stat –> SKAT

Tvungne forsikringer gennem arbejdspladsen = Staten hjælper kun dem der falder uden for. Familien er central (forsøgerpligt)

Frivillige forsikringer

Husk

Robin Hood

Differentieret

Egen lykkes smed

 

Hvis du får styr på ovenstående skema, er der ingen tvivl om at du kan få en god karakter. Den er desuden også rigtig god at have med til fremlæggelser på klassen og lignende.

Mere information om de tre velfærdsmodeller

Den skandinaviske velfærdsmodel

Findes ofte i udviklede lande. De nordiske lande som Sverige, Norge og Danmark er gode eksempler på lande, der har den skandinaviske velfærdsmodel.

Den er socialistisk opbygget, hvor den offentlig sektor spiller en stor rolle i samfundet. De lavtlønnede er de eneste, der har fordel ved den skandinaviske velfærdsmodel. Markedet spiller en lille rolle i den skandinaviske velfærdsmodel.

Modellen tager udgangspunkt i høj skat og høj omfordeling af goder.

Du får lige nogle kendetegn i stikordsform:

  • Mange gratisydelser (lægehjælp, bibliotek, undervisning osv.)
  • Høje sociale ydelser (at hjælpe de svage i samfundet som fx førtidspensionister)
  • Nogle sociale ydelser er ens for alle uanset indkomst (fx lægehjælp. Børnepenge, folkepension.)
  • Højt skattetryk (hvor hård beskatningen er i et land. Skattetrykket i 2009 var 48,2%)
  • Omfordeling fra til fattige. Fx skatter og overførselsindkomster (de rige betaler mere i skat til de fattige – de fattige får tilbudt sociale ydelser som dagpenge og kontanthjælp = progressiv skattesystem)
  • Velfærdsforanstaltninger er finansieret via skatter og ikke forsikringsordninger som i USA.

 

Værdier: Fællesskab, solidaritet og lighed.

Den liberale velfærdsmodel

Lande som USA og England er gode eksempler der har den liberale velfærdsmodel. Ideologien er liberalistisk. Finansieres gennem lave skatter, hvor goderne kun går til de absolut fattigste. Den offentlige sektor spiller en lille rolle i samfundet. Markedet spiller en stor rolle i den liberale velfærdsmodel.

De som er i beskæftigelse, og de med høje indkomster har fordele ved at leve i et land der har den liberale velfærdsmodel. De fattige har flest ulemper.

Her kommer lige nogle kendetegn i stikordsform:

  • Den offentlige sektor hjælper kun de allersvageste – og det er ikke altid at de bliver hjulpet. De kan ende som hjemløse. MINIMUM HJÆLP
  • Velværdsforanstaltningerne er finansieret via skatter.
  • Man sørger for sin egen velfærd (livskvalitet)
  • Det er folks eget ansvar at forsikre sig. Hvis ikke man forsikre sig tager man en stor risiko, da man selv skal betale hospitalregningen.
  • Begrænset gratisydelser. Man skal betale for at læse på universitetet og gå i skole.
  • Man målretter hjælpen til de fattigste uden forsikringer.
  • Lav skatteprocent (24% i USA Topskat i USA = 35 %) Skattetryk: Hvor hård beskatningen er i et land.
  • Den sociale omfordeling er lille ( dvs. de rige hjælper ikke de fattige så meget med skat). Der er altså så meget hjælp til de fattige i form af overførselsindkomster.
  • Fattigdommen er ofte relativ stor i lande med den liberale velfærdsmodel

 

Værdier: At være sin egen lykkes smed.

Den centraleuropæiske velfærdsmodel

Det er primært centraleuropa der har den centraleuropæiske velfærdsmodel. Lande som Tyskland, Italien, Schweitz, Spanien og Portugal er et par gode eksempler. Den centraleuropæiske velfærdsmodel er konservativt opbygget. Ens familie og arbejde er vigtigt. Markedet spiller en central rolle i den centraleuropæiske velfærdsmodel.

Man betaler sygesikring gennem ens arbejde. Bliver man arbejdsløs for man sin sygesikring udbetalt.

Det er en fordel at være i beskæftigelse, hvis man lever i et land der har den centraleuropæiske velfærdsmodel. De højst lønnede får flest sociale ydelser.

Igen har jeg lige et par kendetegn i stikordsform:

  • Arbejdsgiver og medarbejder er tvunget til at betale for forsikringsordninger. Disse forsikringer hjælper personen hvis han eller hun bliver syg (sygdom), mister arbejdet, får et handicap, når man går på pension eller lignende.
  • Dem som har betalt store beløb til forsikringsordningerne og har været på arbejdsmarkedet i længere tid vil få højere sociale ydelser end dem som ikke har været på arbejdsmarkedet i så lang tid og som ikke har betalt så meget.
  • Skatteprocenten er forholdvis lav. Skattetryk: Hvor hård beskatningen er i et land.
  • Familiemedlemmer skal hjælpe hinanden = både barn og forældre har forsørgerpligt.
  • Sikkerhedsnettet samler de aller svageste op.

 

Værdier: Fælleskab og familie.
[/sociallocker]