[sociallocker id=”772″]
| Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag! |
 |
I 1890’erne og frem til første verdenskrig gennemførte de borgerlige regeringer love (ulykkesforsikringen og sygeforsikringen). De var opbygget ud fra de socialpolitiske områder. Grunden til at disse sociallove blev gennemført var, at de borgerlige politikere mente, at arbejderne skulle tage vare på sit eget liv, og ikke opgive sig selv.
På det tidspunkt var Danmark et ultra liberalistisk samfund, hvor de absolut fattigste fik et minimum beløb fra fattighjælpen.
Under første verdenskrig begyndte staten at være mere aktiv. Staten sikrede forsyning med varer og dermed undgik de inflation. Den danske velfærdsstat udviklede sig fra at være liberalistisk til mere socialistisk.
Mellemkrigtiden som var mellem første- og andens verdenskrig skete der også store forandringer. Kanslerforliget blev vedtaget indenfor denne periode. Baggrunden for forliget var den økonomiske krise, der betød arbejdsløshed og vanskeligheder for landbruget.
Landbruget var fra starten af steget støt. I 1929 faldt landbrugets arbejdskraft. Landbruget betød meget for samfundet, og derfor betød det mere arbejdsløshed i 1930’erne. Fra 1920-1940 oprettede man ca. 15.000 husmandsbrug, for at opretholde landbruget. 1931-1932 var der nedgang i beskæftigelsen. Resten af årtiet, steg produktionen og beskæftigelsen støt. Arbejdsløsheden skyldtes ikke krise og produktionsnedgang i industrien, men by erhverver var ikke i stand til at øge beskæftigelsen.
Med Kanslerforliget fik landbruget en række økonomiske lettelser.
Ud over det blev der vedtaget 4 hovedlove, og dermed begyndte staten at spille en langt større rolle i samfundet. Større offentlige sociale ydelser og øget statslig kontrol af love.
Vendepunktet i velfærdsstatens udvikling var i anden verdenskrig frem til midten af 1970’erne. Sygesikring og folkepension var nogle af de ydelser, der blev opbygget i løbet af denne periode.
I forhold til socialpolitikken i 1933 (kanslerforliget) var statens ansvar i efterkrigstiden ikke kun at tage hånd om de svageste i samfundet men derimod at tage hånd om alle danske borgere.
Højkonjunkturen startede i 1958 og varede indtil oliekrisen 1973. Oliekrisen betød, at priserne steg voldsomt på olie. Det betød økonomisk krise.
De borgerliger partier dannede regering i 1982. Deres mål var at sænke skatten og slanke den offentlige sektor. Deres mål blev ikke til virkelighed, og derfor trådte Poul Nyrup Rasmussen ind som statsminister i 1993.
I 2001 blev Anders Fogh Rasmussen statsminister. Hans mål var at fremtidssikre velfærdsstaten, hvor at reformer skulle gennemføres nænsomt.
I dag lever vi i et socialistisk samfund.
[/sociallocker]