[sociallocker id=”772″]
| Vil du have lektiehjælp og bedre karakterer? Køb et abonnement hos restudy og lær pensum i alle fag! |
 |
Kort forklaring af styreformer
Styreformer er kort beskrevet, de måder man kan styre et land på.
Danmark er blevet styret på flere forskellige måder. Enevældige konger og adler der har måttet dele magten.
Demokrati kom til Danmark i 1849.
Yderlig information af styreformer
Aristokrati:
Et samfund hvor de absolut rigeste og bedst egnede bestemmer, der bestemmer. Dette har fundet sted i dele af Grækenland.
Høvdingedømme
Høvdingen bestemmer over alt og alle. Høvdingen er valgt ud fra sine egenskaber og lederevner. Der findes stadig høvdingedømme rundt omkring i verden.
Meritokrati
Her bestemmer de bedst uddannede og de mest begavede personer. De vil sige, jo bedre uddannet og jo mere begavet man er, desto større er ens indflydelse.
Teokrati
Her bestemmer gud. Al magt tilhører gud. De er gud, præster, konger og profeter der udøver magten. Et godt eksempel på et land der stadig er et teokrati, er Iran.
Enevælde:
Kongen bestemmer alt. Forskellen på enevælde og diktatur er, at det er mere humant (borgerne bliver respekteret) end diktatur.
Anarki:
Anarki betyder at der er ingen styring. Anarkisterne mener, at hvis der er ledere i et land, så vil de forsøge at få endnu mere magt, for at hjælpe sig selv. Anarkister mener også, at mennesker selv skal bestemme over deres eget liv og styre det. F.eks. er Christiana et godt eksempel på et samfund der styres af anarki. Christiania er et samfund der er bygget op af anarkistiske principper.
Diktatur:
En person eller en gruppe der har magten. Den eller de bestemmer alt i landet. Alle der ikke følger diktatorens beslutninger bliver straffet. F.eks. bliver Nordkorea i dag styret af en diktator. Hitler var også en diktatur – den mest anerkendte.
Demokrati:
Betyder folkestyre. At befolkningen har indflydelse og lov til af afgive deres stemme. Flertallet vinder.
De fleste lande har demokrati som deres styreform.
Der findes borgerrettigheder i den demokratiske styreform. Det betyder, at man har frihed og lov til at tale, tro og trykke sig. Derudover kan man også sige, tænke og skrive, hvad man har lyst til.
Man har lov til at sige sine meninger.
Der er 4 forskellige demokratiformer.
Direkte demokrati:
Hvis vi tager en sportklub som et eksempel.
Hvis man i en sportklub giver medlemmer lov til at stemme om beslutninger, taler man om direkte demokrati.
Indirekte demokrati:
Hvis vi tager en sportklub som et eksempel.
Hvis klubbens bestyrelse tager beslutningen, er der tale om indirekte/repræsentativt demokrati.
(Borgerne har valgt repræsentanter til folketinget, der træffer de store beslutninger.)
Deltagelsesdemokratiet:
Lægges der vægt på, at borgerne har stor indflydelse og deltager aktivt f.eks. læserbreve, demonstrationer og diskussioner. Det er lang proces, da man skal lytte til borgernes synspunkter.
Meningen med deltagelsesdemokratiet er, at jo flere folk der er med aktivt, jo flere accepterer de beslutninger, der bliver truffet. I stedet for at haste med nye love, lader man høre borgerne tale.
Konkurrencedemokrati:
Er den repræsentative styreform. Borgerne har valgt og stemt på deres repræsentanter. Repræsentanterne skal dermed beslutte de vigtige beslutninger. Borgerne får ikke lov til at udtrykke sig og sige sine meninger, som man har lov og ret til i deltagelsesdemokratiet.
[/sociallocker]